Klar parat - 2. juni 2024

Så er vi klar - og du kan godt gøre klar til at snøre løbeskoene den 2. juni. 

I 2024 vender formiddagsløbet tilbage - denne gang med en kvart marathon- og halvmarathon distance, der selvfølgelig begge går gennem Limfjordstunnelen. Halvmarathon ruten er splinterny, så du kan godt forberede dig på en lang række af nye oplevelser hele vejen rundt. 

Som endnu et nyt tiltag, er der mulighed for at deltage i et mini-halvmarathon på 2,1 km særligt målrettet børnefamilier og andre, der synes at 10 km er lige langt nok. Denne rute kommer ikke til at gå gennem Limfjordstunnelen, men bliver selvfølgelig en integreret del af festlighederne på stævnepladsen.